Jeg tilgiver dig

Fordi at gå og bære på konflikter og smertefulde hændelser skader os selv, mere end det skader personen vi bærer nag imod.

Fordi at tilgive, letter hjertet.

Fordi det, at kunne lette hjertet fra den tunge byrde, der ligger i at bære på smertefulde konflikter eller hændelser fra fortiden, kommer med en befriende lethed, i at være nærværende, lige nu og her.

Jeg tilgiver dig.

Det er ikke ord, der bliver sagt højt, for ofte. Eller tænkt. Men når det sker, er det ikke sådan, som at løfte en byrde fra hjertet? Både i at modtage tilgivelse, og i at tilgive..?

Tilgivelse er ikke…

At tilgive, er ikke det samme som at godkende en handling der årsagede smerte.

Det er ikke at lave noget forkert om til noget “rigtigt”.

Det er ikke at lade som om at det ikke er sket.

Det er ikke at sige, at ved at tilgive dig, giver jeg dig ret, og på den måde gør mig selv mindre værd.

Det er ikke at flytte skylden fra én, til en anden.

Den sunde tilgivelse er befriende, ikke selvudslettende.

Det du sagde gjorde ondt, helt ind i hjertet. Den smerte kan jeg mærke, og alligevel tilgiver jeg dig, som menneske.

Menneskelighed

En del i at være menneske, er at lave fejl. Vi er ikke perfekte.

Jeg er ikke perfekt, du er ikke perfekt – og personen der lavede dét, som du ikke kan give slip på, er ikke perfekt.

Fordi i en perfekt verden ville vi aldrig blive såret, ikke sandt?

For din skyld, for min skyld og uden skyld

At tilgive, er muligt, med intentionen at gøre noget godt for mig selv, og for dem omkring mig.

Ved at tilgive dig, giver jeg dig hverken ret eller påstår at det var ok, den handling eller de ord der sårede mig.

Ved at tilgive dig, giver jeg slip på de tanker og følelser der holder mig fast i fortiden, så jeg kan møde dig nu og i fremtiden, uden fordomme.

I sårbarhed, uden sårethed.

Fordi det er sårbart, at tilbyde noget, vi ikke ved, hvordan det bliver modtaget. 

Kan vi være i den sårbarhed – anerkende at den er der, men gøre det alligevel – og tilgive, så åbner sig muligheden for at modtageren også tør give slip, og vise sig fra sin sårbare side.

Jeg tilgiver dig for min skyld, for at slippe for at bære på de her hårde følelser.

Det kræver ikke at du godtager, modtager eller godkender tilgivelsen. Ved at tilgive, er det mig selv, jeg ændrer. 

Befrier.

Jeg tilgiver dig for din skyld, så jeg kan møde dig fuldt nærværende næste gang. Uden at slæbe fortiden med. 

Hvis du nu skulle vælge at også tilgive mig, så er det ok, men det er ikke nødvendigt for at jeg skal kunne tilgive dig…

I tilgivelsen husker jeg at se mennesket som helhed, ikke som et billede af de handlinger der er sket i fortiden. 

Det er ikke at flytte skyld fra dig til mig. Det er at fjerne skyld – samtidig med at anerkende, at det der er sket, gjorde ondt.

Jeg anerkender at du er et menneske, ligesom mig, og som alle mennesker laver vi fejl.

Jeg tilgiver dig

Jeg tilgiver dig.

Jeg tilgiver dig, og på den måde træner jeg mig i, at fra nu af, altid se dig som det hele menneske, lige hvor du er, og ikke tro at det du gør, siger og tænker nu, er det samme som en gang fra fortiden – en fortid der ikke eksisterer længere, andet end som et minde.

Jeg tilgiver dig.

På den måde er mit hjerte lettere, og frit til at møde verden med åbenhed.